Kære patient

Vores klinik er igen åben for undersøgelser og behandlinger efter Sundhedsstyrelsens retningslinjer. Du kan være helt tryg ved at komme på klinikken, da vi bruger de nødvendige værnemidler.

Det er meget vigtigt ved tidsbestillingen at fortælle os, om du er i en særligt sårbar gruppe, så vi kan tage hensyn til det i vores planlægning.

Du kan læse mere om særligt sårbare grupper https://www.sst.dk/da/corona/saerlige-risikogrupper

Du skal melde afbud, hvis du udviser symptomer herunder feber, ondt i halsen, hoste/ luftvejsbesvær, forkølelse, muskelsmerter og hovedpine. Når du har været symptomfri i mindst 48 timer kan du bestille en ny tid.

Bemærk venligst ny telefontid man-tors 8.00-16.00 og fre 8.00-14.30.

Hvad er risikotænder?

Herunder redegøres for, hvilke tænder der kan betegnes som risikotænder, og som dermed er tænder, vi holder ekstra godt øje med.

Vi opfordrer vores patienter til også selv at være opmærksomme på eventuelle symptomer fra disse tænder, da vi ønsker at komme problemer i forkøbet. Typisk har risikotænder behov for at få kroner på, da de er så svækkede, at de let kan skades på en måde, så de mistes.

Hvad er en risikotand?

  • En rodbehandlet tand, som er plomberet med mere end 50 % fyldning.
    En rodbehandlet tand bør have krone på, da der er risiko for, at tanden flækker. Hvis den flækker, medfører det, at tanden har en langt dårligere prognose og levetid. I bedste fald er den vanskeligere at lave. I værste fald kan tanden gå helt tabt. Behandlingen bliver desværre tit dyrere, hvis man venter.
  • En tand med infraktioner/ mikrorevner i tandbenet. Tanden skal behandles i tide for at forhindre videreudvikling af infraktionen. Ofte men ikke altid oplever man, at tanden gør ondt, når der tygges sammen på en bestemt måde. Risikoen for at tanden knækker er stor, hvis man venter med at gøre noget ved problemet. Den efterfølgende behandling bliver da ofte dyrere og mere kompliceret, end hvis man behandler i tide, når man konstaterer problemet.
  • En tand, som er meget plomberet (mere end 75 % fyldning). Det er ikke nogen rar oplevelse, når det hele braser sammen. Tanden bør laves, mens der stadig er lidt tand tilbage at sætte kronen fast på. Hvis man venter, og de sidste 25 % knækker, skal tanden rodbehandles og have lavet rodstift og en opbygning, inden kronen kan laves.

Finansering

Vi er klar over at det kan være en større udskrivning at få foretaget visse tandbehandlinger, og derfor tilbyder vi finansiering i samarbejde med Sparxpress.

Vi ved også af erfaring, at mange risikerer at stå i en akut situation, som kræver handling her og nu. Når du skal have lavet en større tandbehandling, dækker de eksisterende tilskudsordninger ofte kun delvist eller slet ikke

Derfor ønsker vi at gøre det nemt for dig at få råd til din kommende behandling. Mange af vores patienter vælger at få lavet en afbetalingsordning.

På den måde kan du afdrage et beskedent beløb hver måned, hvilket giver ro i privatøkonomien.

Du kan læse meget mere om, hvordan du kan finansiere din tandbehandling på denne side.