Hvordan indsættes implantatet?

Tandimplantatet indsættes ved et lille kirurgisk indgreb under lokalbedøvelse. På grund af bedøvelsen er det helt smertefrit.

Efter lokalbedøvelse åbnes tandkødet ved et lille snit, så kæbebenet blottes. Der bores et lille hul med forskellige kalibrerede bor, hvorefter implantatet skrues i.

Tandkødet kan så lukkes igen hen over implantatet, eller der kan monteres en lille forlængelse, en såkaldt helingshætte, som tandkødet lukker omkring. Der lukkes med et par sting bagefter. Stingene fjernes efter 7-14 dage. Der er normalt kun få gener efter indgrebet.

Normalt skal implantatet hele ind i kæbeknoglen uden belastning i ca. 3-4 måneder. I særlige tilfælde kan det forsynes med en foreløbig tand med det samme, men det øger risikoen for komplikationer. Der er sædvanligvis fremstillet en foreløbig bro eller protese, så man ikke behøver at gå tandløs, mens implantatet vokser fast.

Kontakt os

Du er altid velkommen til at ringe og bestille en tid i klinikkens åbningstid eller kontakte os i kontaktfeltet herunder. Vi er klar til at hjælpe dig.