Screening for oral cancer

Hos Frederiksberg Tandlægerne screener vi for oral cancer ved de almindelige undersøgelser. Vi mener, det er ekstremt vigtigt ikke kun at have fokus på tænder og tandkød, men også at være opmærksom på de andre potentielle problematikker, som ligger inden for vores anatomiske ansvarsområde.

Mund- og halscancer

Mund- og halscancer udgør cirka 3-5 % af alle cancertilfælde. Rygning, alkohol, HPV-virus og maligne melanomer (ondartede modermærker) kan være årsager til oral cancer.

Vi inspicerer altid mundhulen med skarpt lys og spejl, samt forsøger at kigge ned i halsen, så langt som det er muligt. Vi føler desuden med jævne mellemrum på dine lymfeknuder omkring kæberne.

Hvis vi ved undersøgelsen er det mindste i tvivl eller ser eller mærker noget, som ser atypisk ud, henviser vi altid vores patienter til Kæbekirurgisk Afdeling på Rigshospitalet for nærmere udredning.

Symptomer

En indikation på, at noget kan være galt og bør undersøges grundigt af din tandlæge, kan være følgende:

  • Hvis du har et sår som ikke heler efter et forløb på tre uger, skal du straks henvende dig til tandlægen”
  • En opstået bule, hævelse eller fortykkelse i mundhulen som ikke forsvinder igen, bør tjekkes.
  • En rødlig eller hvidlig forandring i slimhinden, på tandkødet eller tungen, og som ikke kan skrabes af, bør altid undersøges af din tandlæge.
  • Ømhed eller en følelse af, at noget sidder i halsen, bør altid undersøges af din tandlæge eller en øre-næse-hals-specialist.
  • Opstået vanskelighed eller smerte ved tygning eller synkning – eller smerter ved bevægelse af kæben eller tungen bør undersøges af din tandlæge eller læge.
  • Opstået følelsesløshed i tungen eller i andre områder i munden skal undersøges af din tandlæge.
  • Opståede hævelser omkring kæben som får en protese til ikke længere at passe så godt, skal også kontrolleres. Det er derfor også meget vigtigt at gå til tandlæge, selv om man er tandløs, så kontrol af vævene inde i munden fortsat sker, og potentielle alvorlige problemer således opdages i tide.

Kontakt os

Du er altid velkommen til at ringe og bestille en tid i klinikkens åbningstid eller kontakte os i kontaktfeltet herunder. Vi er klar til at hjælpe dig.