Herunder redegøres for, hvilke tænder der kan betegnes som risikotænder, og som dermed er tænder, vi holder ekstra godt øje med.
Vi opfordrer vores patienter til også selv at være opmærksomme på eventuelle symptomer fra disse tænder, da vi ønsker at komme problemer i forkøbet. Typisk har risikotænder behov for at få kroner på, da de er så svækkede, at de let kan skades på en måde, så de mistes.
Hvad er en risikotand?
- En rodbehandlet tand, som er plomberet med mere end 50 % fyldning.
En rodbehandlet tand bør have krone på, da der er risiko for, at tanden flækker. Hvis den flækker, medfører det, at tanden har en langt dårligere prognose og levetid. I bedste fald er den vanskeligere at lave. I værste fald kan tanden gå helt tabt. Behandlingen bliver desværre tit dyrere, hvis man venter. - En tand med infraktioner/ mikrorevner i tandbenet. Tanden skal behandles i tide for at forhindre videreudvikling af infraktionen. Ofte men ikke altid oplever man, at tanden gør ondt, når der tygges sammen på en bestemt måde. Risikoen for at tanden knækker er stor, hvis man venter med at gøre noget ved problemet. Den efterfølgende behandling bliver da ofte dyrere og mere kompliceret, end hvis man behandler i tide, når man konstaterer problemet.
En tand, som er meget plomberet (mere end 75 % fyldning). Det er ikke nogen rar oplevelse, når det hele braser sammen. Tanden bør laves, mens der stadig er lidt tand tilbage at sætte kronen fast på. Hvis man venter, og de sidste 25 % knækker, skal tanden rodbehandles og have lavet rodstift og en opbygning, inden kronen kan laves.