Hvad er et implantat?

Et tandimplantat er designet til at erstatte en manglende tandrod og skal fungere som fundament for en ny tandkrone. Det er altså en fastsiddende velfungerende og vellignende erstatning af en naturlig tand, som oven i købet føles som din egen tand.

Et implantat består af tre fysiske dele:

  1. Første del er selve implantatet. Det er den del, der sidder fast i kæbeknoglen. Det kan sammenlignes med et rawlpluck.
  2. Anden del er abutmentet, som er en lille opbygning oven på implantatet, og som er den del, kronen skal sidde fast på. Det forbinder altså implantatet med tandkronen ved hjælp af en lille skrue som forankres inde i implantatet.
  3. Sidste del er tandkronen, som ligner en naturlig tand og som genopretter tyggefunktionen og kosmetikken.

Et tandimplantat er en skrue af ren titanium, varierende i diameter og længde alt efter kæbens anatomiske forhold.

Når implantatet er sat ned i kæben, integreres det langsomt med knoglen, idet der sker en indvækst af knoglevæv omkring og i implantatoverfladen. Efter nogle måneders heling sidder det urokkeligt fast og kan bære en ny tandbro eller bruges til at fastholde en ustabil tandprotese.

Kontakt os

Du er altid velkommen til at ringe og bestille en tid i klinikkens åbningstid eller kontakte os i kontaktfeltet herunder. Vi er klar til at hjælpe dig.