Efter operativ fjernelse af en visdomstand

Det er almindeligt at have ondt og være hævet i nogle dage efter en visdomstandsoperation. Det kan også være svært at gabe normalt.

Det er en god idé at tage en sygedag og undgå sport de første par dage, og i det hele taget forholde sig i ro, så risikoen for efterblødning mindskes.

Normalt kan smertestillende piller tage ubehaget. Det er naturligvis også vigtigt at følge de retningslinier vi har givet til at holde rent omkring såret.

I få tilfælde risikerer man et blåt mærke i ansigtet, et såkaldt hæmatom. Hvis det sker, er det en god ide at lægge et varmt omslag på kinden. Det får misfarvningen til at forsvinde hurtigere.

Man skal undgå at tygge sin mad i den opererede side, så der ikke samler sig for mange madrester i såret. Sker det, kan man få dårlig smag i munden. Skyl grundigt med Klorhexidin 0,1 % indtil stingene er fjernet. Når man skyller med Klorhexidin, er det vigtigt at bruge en tandpasta uden skummiddel, fx Zendium, da skummidlet nedsætter Klorhexidinens bakteriehæmmende effekt.

Læs mere: 

Din tandlæge på Frederiksberg

Vi gør os meget umage for, at vores patienter føler sig trygge, samt at behandlingerne foregår i en personlig atmosfære. Vi får dejlig, positiv feedback fra vores søde patienter. De fleste nye patienter henvender sig til klinikken via anbefalinger.

Som patient hos Frederiksberg Tandlægerne kan du altid få en akut tid samme dag, hvis du ringer i god tid. 

Vi kan hjælpe dig med at finansiere eventuel tandbehandling. 

Rabatordninger

Studerende med et gyldigt studiekort kan hos os få 15 % studierabat på de frie ydelser, altså de tandbehandlinger, hvor man ikke får sygesikringstilskud.

Vi tilbyder også firmarabat til virksomheder.

Kontakt klinikken, hvis du vil høre mere om vores priser og rabatordninger.