Parodontose

Tandkødsbetændelse og parodontose er sygdomme, der er meget udbredte i befolkningen.

Tandkødsbetændelse (gingivitis) er en tilstand med betændelse i og blødning fra tandkødet, der sædvanligvis kan standses efter effektiv behandling samt omhyggelig hjemmehygiejne.

Tandkødsbetændelse kan imidlertid videreudvikle sig til parodontose, der er karakteriseret ved fordybelse af tandkødslommerne på grund af vævs- og knoglesdestruktion omkring tandrødderne.

Hvem får parodontose?
Der er store individuelle forskelle på, hvor tilbøjelig man er til at få sygdommen, samt hvordan den udvikler sig. I nogle tilfælde hænger udviklingen af parodontose sammen med mangelfuld hygiejne. I andre er sygdommen arveligt betinget, og andre igen får parodontose på grund af almensygdomme som fx diabetes.

Det er afgørende, at der behandles i tide.

Viser det sig, at man har parodontose, eller har risiko for at udvikle det, anbefaler vi, at der sættes ind med forebyggende behandlinger eller deciderede parodontosebehandlinger med 3-4 måneders intervaller. Herved får vi mulighed for at følge udviklingen og kan sætte ind med den bedst mulige behandling.

Ved tidlig indsats kan sygdommen standses eller begrænses, men op mod 10 % udvikler en særligt alvorlig sygdomsform, der ofte fører til tab af tænder. Det karakteristiske for den alvorlige sygdomsform er, at den ofte begynder, mens man er ung, og at vævsnedbrydningen går hurtigt.

Parodontose fremkaldes af bakterier på tandoverfladen, men der findes ingen tilfredsstillende forklaring på, hvorfor der er så stor forskel på tilbøjeligheden til at udvikle sygdommen.

Hvad er parodontosebehandling?
Ved parodontosebehandlingerne klarlægger man først nøjagtigt hvor i tandsættet, der er problemer. Dette gøres ved, at tandkødslommernes dybde måles med et lille instrument. Der tages også regelmæssigt røntgenbilleder, så man visuelt kan følge knoglens forløb og destruktion.

Der renses herefter forsigtigt, men meget grundigt, i alle tandkødslommerne med både ultralyd og med håndinstrumenter. Bakteriebelægninger og tandsten fjernes forsigtigt, så rodoverfladen fremstår glat og ren efter behandlingen.

Ved aggressiv parodontose supplerer man nogle gange behandlingen med en antibiotikakur/ probiotikakur, som specifikt går ind og bekæmper de kendte bakterier i tandkødslommen. Der kan også om nødvendigt suppleres med en desinficerende klorhexidinholdig gel, der lægges i tandkødslommerne.

Hvis de konventionelle parodontosebehandlinger ikke efter nogen tid har opnået det ønskede resultat, kan man lave en parodontoseoperation. Vi har på klinikken meget gode resultater med denne form for behandling, som kan forlænge tændernes levetid betragteligt og ofte helt stoppe parodontosens udvikling.

Det hænder desværre også, at parodontosen så fremskreden, at man er nødt til at fjerne tanden, så der ikke også kommer uoprettelige skader på nabotandens fundament.

Behandling af tandkødsbetændelse

Hvis bakteriebelægninger og tandsten fjernes, vil tandkødet ret hurtigt blive sundt igen – normalt uden varige skader. Tandsten kan man ikke selv fjerne. Bliver tandkødsbetændelsen ikke behandlet i tide, vil betændelsen brede sig til kæbeknoglen og udvikle sig til parodontose. Kæbeknoglen omkring tandrødderne reagerer ved at gå i opløsning. Det betyder, at knoglen nærmest tandkødsranden trækker sig tilbage. Tandkødslommen (pochen) bliver dybere. Nu kan bakterier og tandsten trænge endnu længere ned under tandkødet og langs tandroden med det resultat, at betændelsen forværres. Forløbet giver sjældent symptomer, og sygdommen kan blive ret fremskreden, uden man selv opdager det. En fremskreden parodontose vil medføre, at tænderne bliver løse og ofte flytter sig i tandrækken.

Behandling af parodontose

Det vigtigste formål med behandling af parodontose er at stoppe sygdommen, så den ikke udvikler sig. Ellers kan det være svært at bevare tænderne på lang sigt. Tandlægen instruerer i, hvordan tænderne skal holdes rene. Herudover skal der foretages en dybere tandrensning, hvor tændernes rødder glattes helt rene – en tandrodsrensning. Hvis tandkødet er meget betændt og ømt, kan det være nødvendigt at lokalbedøve.

Parodontose-operation

I de tilfælde, hvor parodontosen er fremskreden, er det tit være nødvendigt at stoppe sygdommens videre forløb med en parodontoseoperation. Operationen, er en rigtig god behandling, som ofte gør underværker for tænder, der ellers kun har ventet på at blive trukket ud.

Det lyder meget værre, end det er. Efter en parodontoseoperation har de fleste patienter ikke en gang behov for at tage smertestillende piller. Operationen foregår meget stille og roligt med en god lokalbedøvelse og er helt smertefri.

Efter operationen bliver man ofte syet. Indtil stingene bliver fjernet efter cirka en uge, skal man holde munden ren med en særlig mundskyllevæske, da der ikke må bruges tandbørste omkring de opererede tænder. Derefter er det vigtigt at komme i gang med tandbørstningen igen.

En parodontose-operation har tre formål:

1. at mindske tandkødslommerne
2. at få overblik over tandroden og kæbeknoglen, så tandroden kan renses helt ren
3. at genopbygge noget af kæbeknoglen, hvis det er muligt

Supplerende behandlinger

I særlige situationer kan det være nødvendigt at supplere den normale parodontosebehandling med antibiotika. Man kan også behandles med såkaldt Probiotika.

Probiotika

Probiotika er en ny behandlingsmulighed til:

• Tandkødsbetændelse
• Parodontose
• Kronisk dårlig ånde

Med probiotika fortrænger man de skadelige bakterier med gode bakterier. 

Hvad kan du selv gøre?

Det er en god idé, som supplement til god tandpleje, at påvirke bakteriebalancen i mundhulen i den rigtige retning hvis:

1. Din tandlæge siger, at du har dybe tandkødslommer.
2. Du lider af dårlig ånde.
3. Du oplever tegn på tandkødsbetændelse – typisk bløder du fra tandkødet, når du børster tænder, anvender tandtråd eller tandstikker.
4. Du er i risikogruppen for at udvikle tandkødsbetændelse og parodontose, hvis du har en eller flere af følgende disponerende faktorer: du ryger, har diabetes eller anden kronisk sygdom, der disponerer for parodontose og hvis du får medicin, som påvirker din mundhule (f.eks. giver mundtørhed).

Bakterier i mundhulen

Der er flere hundrede forskellige bakterietyper i mundhulen. Langt de fleste er gavnlige og holder de få skadelige typer i skak.

Bakterier, der lever i et iltfattigt miljø, er skadelige. Det er de bakterierarter, der trives i bunden af tandkødslommer samt i sprækker på tungens bageste del. Bakterierne i tandkødslommerne fremkalder parodontose, som kan føre til, at tanden løsner sig, hvis ikke der sættes ind med behandling.

Andre typer bakterier afgiver svovlholdige nedbrydningsprodukter, som giver dårlig ånde.

Der er udviklet et nyt redskab til behandling af skadelige bakterier i mundhulen, ProlacSan®. Det er et såkaldt probiotikum, som er udviklet specifikt til anvendelse i mundhulen. Et probiotikum er gavnlige bakterier, der forbedrer din bakteriesammensætning i mundhulen, så de gode bakterier kan fortrænge de skadelige.

Hvordan virker et probiotikum?

Der er minimum tre virkningsmekanismer, som er beskrevet videnskabeligt:

1. De positive bakterier udkonkurrerer de skadelige.
2. De positive bakterier afgiver specifikke stoffer, som hæmmer eller dræber de skadelige bakterier.
3. De positive bakterier dæmper betændelsesreaktionerne i vævet, dette kan give en generel positiv virkning på en lokal behandling.