Tandkroner

Hvad er en tandkrone?
En krone er en stabiliserende hætte, som ved hjælp af en meget stærk plastcemtent fastgøres helt tæt omkring tanden.

Den udføres som regel i et tandfarvet porcelænsmateriale, der ligner den naturlige tand i anatomisk form og farve.

Hvornår er en tandkrone nødvendig?
Hvis en tand er rodbehandlet, knækket eller er svækket på grund af en stor ustabil fyldning eller er symptomgivende for eksempel på grund af infraktioner, er det det rigtige at få en krone på tanden. Herved sikres tanden for fremtiden, hvor alternativet ofte kan være, at tanden mistes før eller siden på grund af fraktur og svækkelse.

Før en krone- eller brobehandling vurderer tandlægen ved hjælp af røntgenbilleder, om tanden, roden og knoglefundamentet er tilstrækkeligt stærkt og velegnet til den videre behandling

Hvad er proceduren?
Tanden bores til, så den får en form, som tandkronen let glider ned over. Der tages aftryk, og der fremstilles en ganske pæn midlertidig tandfarvet plastkrone, som sættes midlertidigt fast. Efter cirka en uges tid har vores eminent dygtige tandteknikere lavet den endelige krone/ bro eller indlæg, der omslutter og stabiliserer tanden.

Ofte sendes patienten hen til tandteknikeren, som indfarver og tilpasser kronen, inden vi til sidst kontrollerer resultatet og cementerer kronen endeligt fast til tanden. Herved sikres det, at farven er helt perfekt, og at formen er præcist tilpasset nabotænderne samt til de tænder, der tygger ned på kronen.

 

Kontakt os

Du er altid velkommen til at ringe og bestille en tid i klinikkens åbningstid eller kontakte os i kontaktfeltet herunder. Vi er klar til at hjælpe dig.