Tandplejer

Hos Frederiksberg-Tandlægerne vil du som ny patient komme ind til vores tandplejer til almindeligt eftersyn. Her vil du få en omsorgsfuld og professionel behandling, som du kan føle dig helt tryg ved.

Hvad er en tandplejer?

En tandplejers kernefaglighed er forebyggende og sundhedsfremmende behandlinger. En tandplejer undersøger dine tænder, tandkød og mundhygiejne.
En tandplejer samarbejder med tandlæger og kan assistere dem i behandlingen af patienter, hvilket kan føre til bedre resultater og en mere omfattende pleje.

Uddannelse til tandplejer tager 3 år, hvor man lærer om mange andre forhold udover selve det at rense tænder. 

Tandplejeren er uddannet til at lave:

  •  tandrensning
  • paradentosebehandlinger
  • og mindre plastfyldninger


Tandplejeren registrerer huller i tænderne (caries), stiller diagnose, laver journalføring og
planlægger den nødvendige forebyggende og behandlende tandpleje.

Tandplejeren vil efter behov fjerne plak og tandsten på tænderne for at holde en god mundhygiejne og forebygge tandsygdomme. Hvis du ikke får renset dine tænder regelmæssigt ved tandlægen, kan det føre til tandsten, der er hårde belægninger på tænderne. De hårde belægninger fra tandstenen kan irritere tandkødet og resultere i tandkødsbetændelse, der kan udvikle sig til
parodontose.

Tandplejeren giver dig information om lige præcis dit tandsæt, og om hvordan du kan opretholde et sundt tandsæt resten af livet.

Kontakt os

Du er altid velkommen til at ringe og bestille en tid i klinikkens åbningstid eller kontakte os i kontaktfeltet herunder. Vi er klar til at hjælpe dig.